I was in Vegas Baby!!!

Det har været lidt vildt. Lad mig sige det med det samme.

On my way...

I onsdags (en hel uge siden nu) fløj min buddy Steffen og jeg til Las Vegas. Glæden var stor over, at vi skulle tilbringe onsdag til søndag i Syndernes By, og jeg skal da også lige love for, at vi fik vores sag for!! For Steffens vedkommende var det første gang i den glitrende stad, dog var det min anden gang, da jeg tilbage i 2005 fik taget min Vegas ’mødom’.

The Las Vegas mantra I guess...

Efter checkin på vores residens, Luxor, i et fornemt Tower Room med gulv-til-loft-vinduer blev onsdagen brugt på en tour-de-force af The Strip! Der var ikke mange hoteller, som IKKE blev besøgt, og det hele kulminerede da også udenfor Bellagio, hvor det verdensberømte springvand viste sig frem fra sin absolut bedste side! Vi fik en (meget) sen aftensmad på selvsamme hotels restaurant. En smule pebret mente vi – dog fandt vi senere ud af, at det gjaldt hele byen – uden undtagelser! Det hele kostede ca 3 gange så meget som hjemme i Pacific Beach!

Udsigten fra vores værelse!

De af Jer som kender mig personligt ved, at dét ikke ligefrem er kendt for at holde mig tilbage, og det kan man (desværre) sige, at det heller ikke gjorde! 🙂 Efter Bellagio tog vi turen hjem til hotellet, hvor jeg vel nåede at tabe 100 Dollars på blackjack-bordet før jeg anerkendte mit nederlag. Uden overhovedet at diskutere gambling mere i denne post kan jeg fortælle, at jeg samlet set (pga. Rundhåndede roulette-borde) endte i plus når det kommer til gambling 🙂

Steffen tror, at han er med i "Return of the Mummy"... I virkeligheden befinder han sig i en elevator.

Om torsdagen blev der sovet længe. Eller. Jeg sov længe. Steffen er med i en start-up virksomhed, som gør at han ganske ofte skal være disponibel for danske partnere og investorer på Skype. Synd for ham. Jeg sov. 🙂 Torsdagen blev nydt til fulde med chilling på en frokostcafé midt på The Strip og et aftenshow med selveste David Copperfield! 🙂 Det var virkelig indbegrebet af amerikansk, og ærligt talt en kæmpe oplevelse! Seating er ligesom i filmene fra Vegas – ved små borde med konstant bordservering under showet. Efter showet mødtes vi med min veninde Christine, som havde danske veninder på besøg i San Diego – og de havde så også fundet vejen til Las Vegas!

A happy camper - i den eneste by i USA, hvor det er tilladt at drikke offentligt!

Vi mødtes på Wynn, hvor natklubben Tryst huserer…. Og damn en klub!! Man går ned af en elegant kældertrappe for så til sidst at ende foran et dansegulv med 3-400 mennesker, en DJ på en ophøjet scene og bag ham et udendørs vandfald på minimum 10 meter! Klubben og dens omgivelser var eminente. Noget vi senere skulle finde ud af gjalt for langt de fleste af slagsen i Vegas. 🙂

We'll always have Paris...

Der blev drukket drinks, øl, tequila-shots og danset løs – og det var en super super sjov aften!! 🙂

Desværre var min mobil allerede tidligt på dagen død, og da vi aldrig nåede hjem, så forblev den det. Derfor er der ingen billeder fra denne ualmindeligt dejlige og festlige dag.

Alvorlig...

 

Afslappet 🙂

Fredagen blev i allerhøjeste grad syndens dag – dog ikke lige med det samme. Vi startede med at gå ned i hotellet spa. Det kostede blot 15 dollars pr. Mand – væsentligt billigere end alle andre hoteller! Det var ren nydelse. Dampbad, sauna, koldtvandsbad og naturligvis hot tubs og jacuzzis. Selvfølgelig var der gratis vand, juicer, kaffe, the og frugt. – man blev noget så afslappet, og de få tømmermænd jeg havde forsvandt ganske hurtigt 🙂

Luxor, Pool & Steffen

 

Pool Buddies 😉

Eftermiddagen blev brugt ved hotellets pool, som var ualmindelig lækkert sat op – selvfølgelig med mer-betaling, hvis man skulle have det extra-lækkert. (For én gangs skyld holdt jeg mig i skindet) Fredagen var også dagen, hvor min gode ven Filip (den dude har I hørt om før) kom til Vegas med hele hans entourage af svenske venner. Vi mødtes med dem på deres hotel; New York New York, hvor vi senere mildest talt skulle give den gas! Vi startede på tema-baren Coyote Ugly, hvor flere af gutterne tydeligvis ikke helt havde fanget, at pigerne altså spiller de roller, som de gør i filmen. Det resulterede i smartass-bemærkninger fra Steffen, som blev belønnet med at få bh på foran hele baren, samt nogle syngende lussinger fra barpersonalet – alt sammen som en del af showet!

ROK YOUR...

... OFF!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre gik turen til hotellets decidere natklub ROK, som var ganske elegant sat op med et indendørs rum til dans og bottle-service, og en udendørs terrasse med udsigt til Brooklyn Bridge (i noget mindre form) og The Strip. Jeg var i suuuuuper godt humør, og når jeg er dét, så bliver jeg desværre alt for gavmild. Det er en ’kvalitet’ jeg bliver nødt til at vænne mig af med indtil jeg vinder i lotto! Senere på natten gik turen til Spearmint Rhino, som er en lidt anden slags klub…

Bellagio Fountain.

Lørdag skulle jeg liiiiige overvinde de moralske såvel som de almindelige tømmermænd før jeg genvandt energien til mad, selskab and more good times! (P.S. Så lang tid varede det ikke…) og vi mødtes ganske hurtigt med de svenske gutter, som ville på stripklub kl 2 om eftermiddagen. Steffen var wasted, so was I, men jeg mente nu nok, at en bloody mary kunne hjælpe mig på vej – og jeg fik ret. Det blev en hyggelig eftermiddag med svenskerne, som havde en del røverhistorier at fortælle fra aftenen før!!

En happy camper ved bordet på Surrender!

Vi havde besluttet at lørdag aften skulle være aftenen, hvor én af de store klubber skulle besøges! – problemet er bare, at lørdag aften er dén aften, hvor ALT bare er dyrere i Las Vegas! Vi endte med hverken at reservere bord eller gæsteliste, men da Steffen og Daniel besluttede sig for at deltage i en pokerturnering kunne et bord på super-klubben Surrender pludselig godt betale sig! Bevares – vi var lidt langt væk fra ”the action”, men klubben var enorm, genial og utroligt lækker! Det var en stor oplevelse, og blev kun endnu større da Filips veninde Anna, kom forbi med to af hendes venner som lige var blevet gift i White Chapel!!! 😀 To super søde mennesker, som var vanvittigt forelskede, og som havde besluttet sig at blive gift. Der var 5 mennesker i hele verden som vidste det – og det var ikke brudeparrets forældre!! (Bare rolig mor & far – sådan bliver det ikke med mig 😉 )

Colgate 4eva! 🙂

The happy couple - with the best man in black 🙂

På trods af økonomiske tømmermænd om mandagen var jeg ved godt mod… lige indtil jeg kom ud til min skønne bil. Den ville ikke starte. Tiden var knap og jeg havde en præsentation på uni samme eftermiddag. Jeg måtte skynde mig at komme på en bus og bevæge mig mod campus – det tog en time. Jeg nåede alting, men vidste stadig ikke hvad der var galt med min smukke Mustang.

Oh yeah.. Bodies-udstillingen var kommet til Luxor 🙂

Tirsdag fik heg jumpstartet bilen af en tow-truck (not cheap) kørte glad bilen rundt i 45 minutter for at sikre mig at batteriet havde fået godt fat og kørte forbi en Auto shop for at få batteriet målt. Desværre viste det sig, at batteriet havde det smukt, men at der var noget andet galt. Vi vidste bare ikke hvad – og bilen var død igen.

Love life!

 

Jeg fik anbefalet en mekaniker og fik set anden halvleg af Danmarks triumf mod Portugal før  han ringede og fortalte mig, at det blot var en sikring, og at det ville koste mig 250 kr all-together! Thank God! 🙂 Så gik turen til campus med Business Ethics (som jeg bliver ved med at tage til mig) og en inspirerende forelæsning af en gæste-forelæser, som nu var blevet start-up-ekspert. En ganske god tirsdag taget i betragtning, at det startede som det gjorde 🙂

Jeg håber, at alt (bortset fra vejret) er dejligt i Danmark!

De kærligste hilsner

Christoffer

 

Reklamer

~ af Christoffer Grønlund på 12. oktober 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: