HAWAIIIIIIIIIII :)

Kære allesammen,

Jeg sidder lige nu på vores skønne balkon ud til Waikiki Beach og iagttager den absolut sidste solnedgang jeg får at se på Hawaii – i hvert fald i denne omgang. Min fantastiske ven Asbjørn får sig en lur, og jeg får tid til eftertanke omkring et efterår, som mildest talt har været anderledes.

Ubeskriveligt smukt.

Jeg har nydt det. Der har været så utroligt mange unikke oplevelser forbundet med endnu en gang at læse i udlandet, og selvom jeg naturligt har kæmpet med, at forskellene på vores kultur versus den amerikanske (sammenlignet med mit forrige studieophold), så har det været en rendyrket fornøjelse at stifte bekendtskab med så mange utroligt søde mennesker på tværs af nationalitet. Selvom langt de fleste viste sig at være danske 🙂

En super flot hawaii-krans blev min lige før landing i Honolulu 🙂

Jeg skal ikke kede mine kære læsere med alt for mange følelsesmæssige detaljer (dertil kommer jeg jo hjem lige om lidt), men vil i stedet fortælle om mit sidste lille eventyr, som er Hawaii. Vi ankom den 16. December herovre, og efter en 6 timers flyvetur, hvor jeg nød godt af ”The Big Bang Theory” og ”Due Date”, så blev jeg honoreret med en utrolig flot velkomstkrans af flypersonalet fordi jeg vistnok var den person, som stammede fra landet som var længst væk. SCORE! 🙂

Dagen efter lejede vi en bil (en Jeep sgu!), som vi nød at køre rundt i hele dagen. Naturen på vores ø, Oahu, er efter sigende ikke prangende ift. flere af Hawaii’s andre øer, men jeg synes nu altså, at den er fantastisk. Vi mødtes på halvvejen med tre af Asbjørns norske venner fra Berkeley, som også ferierede her. Knut, Jørn & Magnus var nogle super fede bekendtskaber, og jeg forstår godt, at Asbjørn har hængt meget med dem i løbet af efteråret! 🙂

Beach buddy! :)Royal Hawaiian Hotel... Det var dér Elvis filmede i sin tid 🙂

Vi var jævnt tilfredse med vores ride rundt på øen 🙂

Samme dag nåede vi til North Shore, som er notorisk for verdens bedste surfkonkurrence, samt surfere og selvom vi ikke nåede at se konkurrence, så så vi nogle helt vanvittigt dygtige surfere give den gas. Igen en anderledes og spændende oplevelse.

Dagen efter mødtes vi med nordmændende, samt deres norske veninde Ingrid, som har boet og læst her i Honolulu i snart 2 år (heldige asen) – Ingrid var dygtig – og det var nordmændene også; til at tage beslutninger! På 5 minutter havde vi pludseligt tilmeldt os et sunset booze cruise. Jo, det er hvad det er. En sejltur på halvanden time med fri bar og solnedgang! Vi fik endda den bonus, at vi ved udsejlingen (hvis det er et ord?) fik selskab af et stort kuld delfiner (både store og små), som viste sig frem ved at hoppe op i luften og vende omkring sig selv flere gange! Dét var fantastisk! – intet mindre! 🙂

Smukke North Shore 🙂

Dole Plantagen - kæmpe stor, og hold da op, hvor er ananas dog hundrede gange bedre på Hawaii!!! 😀

Men bare fordi man elsker livet holder man jo ikke op med at elske ens fædreland 🙂

Det er vist dét man kalder en happy camper!! 😉

Udsigten var... (indsæt selv tillægsord)

& endnu bedre... 🙂

Lovely North Shore

Efter cruiset havde vi alle brug for en puster, så hjem på hotellet til en lur, og så ellers klar til lækker middag og drinks med Ingrid og hendes venner. Vi mødtes med dem på et lokalt spot, Roses, som levede af live musik med alle de fede sange – nye som gamle – og med priser, som studerende kan forstå! 🙂 Needless to say; det endte med den eneste aften med direkte fuldskab på Hawaii 🙂

Efter en lang dag i solen er sådan én altså guld værd! 🙂

Og det endte med smil og flinke mennesker 🙂

I går brugte vi så det meste af dagen på at sove på stranden og blive solbrændte. Og sol fik vi i hvert fald. Hvordan det helt præcist er gået må du, kære læser, komme på Plaza på torsdag og finde ud af 😉 Det blev også til en lækker frokost og middag i selskab med førnævnte nordmænd før vi indtog et par øl for at sende dem rigtig af sted – de forlod nemlig øen i dag.

En mandig mand med en mandig drink..

Selvfølgelig fik vi også tid til at besøge det absolut vigtigste spot på Oahu, Hawaii; Pearl Harbor. Vi bestilte en 6 timers guidet tur fra vores hotel med en helt fantastisk underholdende chauffør, og første stop var museet om angrebet på Pearl Harbor. Dét øjeblik man bliver sat ved den verdensberømte havn forstår man den alvorlige virkelighed som øen blev udsat for, for 70 år siden. Det var en helt unik oplevelse, som også bød på sejlads til mindesmærket for USS Arizona, hvor olien stadig lækker fra skibet – ‘Black Tears’, som amerikanerne kalder det. Ydermere kom vi ombord på ét af de mest succesfulde battleships nogensinde, MSS Missouri, som vi godt nok blev guidet rundt på af en mildest talt patriotisk amerikaner! 😀

The ticket.

USS Arizona

Navnene på de mange faldne soldater fra angrebet. Disse navne er udelukkende de faldne fra USS Arizona. Mange flere blev dræbt.

Asbjørn på vej ud fra det smukke mindesmærke.

At kalde denne ældre herre patriotisk ville være en underdrivelse... 😀

Old School @ USS Missouri 🙂

Det var nogle store kanoner der var ombord....

Og man kan vist også argumentere for, at selve skibet har en pæn størrelse 🙂

Dagen i dag har været dejlig. På trods af, at jeg vågner ved at det regner så kraftigt, at jeg ikke kan se havet, så er vejret her så omskifteligt, at vi har brugt det meste af dagen på afslapning på stranden. Det er også blevet tid til julegave-indkøb til især storebroren, som vistnok aldrig nogensinde kommer til at få en ligeså fornem gave af undertegnede igen 🙂 Solen er  ved at forsvinde ude i horisonten, men jeg nåede lige at fange et billede inden da 🙂

Ak ja... 🙂

Det er mærkeligt at skulle hjem i morgen. Eller det vil sige – jeg flyver til San Diego i morgen, men lander først sent om aftenen. Jeg har reserveret et hotelværelse lige ved lufthavnen, så jeg blot skal stå op, tage en shuttle og checke in. Hvis alt går vel, så lander jeg altså i Kastrup lufthavn på onsdag kl 13.20 fra Chicago….. (hvis nogle skulle være interesserede i dén slags information… 😉 )

Militæroptog på boulevarden udenfor vores hotel - mildest talt imponerende! 🙂

Oh forresten... der var 50% udsalg... What to do... 🙂

Jeg glæder mig umanerligt meget til at holde jul med min skønne familie og jeg ser frem til en usædvanlig dejlig og hyggelig nytårsaften med nogle af mine absolut bedste venner, og jeg føler mig både glad og taknemmelig for at have så meget at se frem til. Jeg håber, at se endnu flere af mine skønne venner, og måske endda dig, kære læser, til vores Hush Hush julehygge aften på Library Bar på torsdag. Jeg ville i hvert fald elske at se dig 🙂

De kærligste hilsner

Christoffer

Advertisements

~ af Christoffer Grønlund på 20. december 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: